Effektivt, fleksibelt og tidsbesparende
Digitale læringsmoduler
Med digitale læringsmoduler kan du sikre, at alle medarbejdere får de rigtige budskaber og læringer – når og hvor det passer ind i den daglige drift.
Digital læring er både fleksibel, tidsbesparende og engagerende – når den altså er lavet rigtigt!
Kombineret med opfølgende træning og workshops er digital læring særdeles effektiv og skaber varige resultater.
De 7 læringsmoduler
Klik på pilene for at se flere billeder.
1: Værtskab i særklasse
Varighed inkl. opgaver ca. 75 min.
“INGEN kan lide at føle sig som et nr. i rækken, men ALLE elsker følelsen af at være betydningsfuld”
Boost den vigtigste kompetence – på tværs af roller.
Kernen i enhver servicevirksomhed er evnen og lysten til at udøve et helhjertet værtskab. Det skaber tryghed, tillid og giver gæsterne følelsen af at være i de bedste hænder.
Klik på pilene for at se flere billeder.
2: Kroner og røde ører – økonomien i branchen
Varighed inkl. opgaver ca. 45 min
Ved dine medarbejdere, hvor stor betydning de har for bundlinjen? Er de klædt på til at kunne tage optimalt ansvar for det hver dag?
Mange medarbejdere har ingen fornemmelse af, hvor lille en margin, der er i vores branche. Det kan betyde, at de ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor de hver især nemt kan gøre en positiv – eller negativ – forskel. Med dette modul får de en vigtig grundforståelse.
Klik på pilene for at se flere billeder.
3: Det gæsteforkælende mersalg
Varighed inkl. opgaver ca. 30 min.
Mange synes, det er lidt utrygt og svært med salg og mersalg. Nogle er bange for at virke anmassende eller giver op efter det første “Nej tak”
I dette modul får dine medarbejdere motivation og værktøjer til at forkæle gæsterne gennem deres salg. Og så er det pludselig ikke salg – men godt værtskab.
Det gæsteforkælende mersalg har stor positiv indflydelse på medarbejdernes følelse af succes, gæsternes oplevelse og ikke mindst virksomhedernes ofte pressede bundlinje.
Klik på pilene for at se flere billeder.
4: Skab og værn om den gode kultur
Varighed inkl. opgaver ca. 60 minutter
Er dine medarbejdere stolte kulturbærere? Kan de jeres grundværdier på rygraden, og efterlever de dem også, når der ikke er nogen, der kigger?
Det er essentielt at værne om den gode kultur og sørge for, at der er masser af stolte kulturbærere til at føre den sunde kultur videre til nye kollegaer.
Klik på pilene for at se flere billeder.
5: Smidig kommunikation
Varighed inkl. opgaver ca. 30 min.
Misforstår dine medarbejdere af og til hinanden?
Er alle klædt bedst muligt på til mødet med gæsterne?
Måden, vi kommunikerer på, er en væsentlig del af kulturen, og konstruktiv og smidig kommunikation løfter medarbejdernes trivsel. Særligt nye kolleger kan have svært ved at trives og blive trygge i samarbejdet, hvis kommunikationen er mudret eller i kampens hede måske lidt kontant.
Klik på pilene for at se flere billeder.
6: Finpuds gæsteoplevelsen
Varighed inkl. opgaver ca. 45 min.
Har I styr på alle delelementer i gæsteoplevelsen hos jer – eller har I mon blinde vinkler?
Det er naturligt at blive ‘hjemmeblind’ og blot drive forretningen, som vi plejer. Det kan betyde, at vi overser, at gæsternes behov ændres eller vi ikke udvikler os i takt med at nye konkurrenter kommer til.
Vi tager gæstebrillerne på og giver jer værdifulde kompetencer til at forbedre gæsteoplevelsen hos jer.
Klik på pilene for at se flere billeder.
7: Den gode makker
Varghed inkl. opgaver ca. 30 min.
Når nye kolleger kommer til, at det afgørende for både trivsel, effektivitet og fastholdelse, at de hurtigt føler sig trygge og som en del af fællesskabet.
Udover at de skal lære nye arbejdsgange og opgaver, skal de også introduceres til kulturen, kollegerne og det sociale element. Derfor kan det give rigtig god mening at have en Makker-ordning. Dette modul hjælper udvalgte makkere godt i gang.
Sagt og skrevet om os
Den STØRSTE anbefaling til Hospitality Akademiet!
Jeg anbefaler jer til alle virksomheder, der har et ønske om en forbedret kommunikation, en mere effektiv HR-administration, højere motivation hos medarbejdere, øget salg og en langt bedre onboarding af medarbejdere!
Det gode værtskab er essentielt for os. Vi allierede os derfor med Hospitality Akademiet for at tilbyde en inspirerende workshop om værtskab og mersalg.
Som forberedelse så vi deres inspirerende træningsvideoer, hvilket virkede rigtig fint og gjorde, at vi hurtigt kom i dybden med emnerne på selve workshoppen. Dagen var fuld af involvering, erfaringsudveksling og god energi, med stort udbytte for deltagerne. En dejlig dag.
Et motiverende oplæg omkring service og inspiration til, hvordan receptionisterne dagligt kan gøre en forskel for deres gæster. Christina formidler på bedste vis, hvordan service er vejen til større indtjening,
Det, der gjorde mest indtryk på os, var Christinas smittende humør og begejstring for det fantastiske budskab. En gevinst for enhver servicevirksomhed.
Jeg synes faktisk det var en mega god workshop!
Selvom jeg har været på flere salgskurser mm. så var jeres klart den bedste.
Vi kunne ikke fastholde og motivere vores ledere og de økonomiske resultater udeblev. Christina fik på en god måde vores restaurantchefer til at få øjnene op for sammenhængen i en sund forretning.
Hun er en sprudlende formidler, som virkelig formår at sætte ting i perspektiv. Man er er ikke i tvivl om, at hun brænder for budskaberne. Vi kan kun takke Christina for der, hvor vi er i dag.
Jeg vidste godt mersalg er lækkert, men ikke hvor stort afkastet rent faktisk er i forhold til almindeligt salg.
I var rigtig gode! Aldrig kedelige at høre på, noget forskellighed og god glidende dagsorden.
På under 3 måneder har Mette formået at optimere den kommercielle del af vores forretning, så der er kommet bedre tal på bundlinjen.
Mette er effektiv, kompetent og innovativ, og hun har tilført langt mere værdi end forventet.
De 4 workshops har givet os klarere syn på vores potentiale og på, hvordan vi kan tappe ind i det.
Mette har en enorm viden og troværdighed, og hun er fast fokuseret på konkrete resultater og udbytte, der kan gøre en forskel – selv på kort sigt.Det har været et super godt forløb, og jeg er sikker på, vi får en rigtig god ROI!
Mette har mødt os i øjenhøjde hele vejen og givet os indsigter, idéer, strategier, værktøjer og konkrete handlingsplaner, som kan sættes i gang med det samme. På baggrund af bare én konkret anbefaling, som tog 10 min. at indføre, har vi allerede vundet kr. 150.000,- ekstra på bundlinjen om året!
Næsseslottet har fulgt en række workshops faciliteret af Mette Pettersson. Samarbejdet har givet os endnu større indsigt i vores forretning samt bekræftet os i, at vi er på rette spor.
På Næsseslottet drager vi stor nytte af Mettes viden og kan varmt anbefale et samarbejde!
Mette udarbejdede nogle meget konkrete og helt specifikke workshops, som var meget effektive og brugbare med en god kombination af branchefakta, videnskab, og fælles erfaringer.
Vi har fået en masse værktøjer og er blevet meget klogere på vores egen identitet og værdier, hvilket meget gerne skulle smitte af ned gennem hele virksomheden og skabe en god vækst.